Vi søger en dygtig tømrer – skal du med på holdet?

Hos Erling Jensen har vi forrygende travlt og søger derfor en dygtig og kvalitetsbevidst tømrer, der vil med os ud på store og spændende entreprenøropgaver. 

Vi er en arbejdsplads med et rigtig godt sammenhold, og dine nye kolleger glæder sig til at tage godt imod dig. På kundesiden lægger vi vægt på et ærligt og direkte samarbejde. Vi går altid positivt til opgaven og er langt bedre til at kigge efter løsninger end problemer. Vi går langt for at sikre, at vi leverer den rette kvalitet til rette tid, og du kommer til at arbejde sammen med nogle dygtige projektledere, der sørger for, at du kan løse dine opgaver bedst muligt.

Hvad søger vi?

Vi leder efter en faglig dygtig tømrer, som:

  • Er engageret, initiativrig og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Er positiv, har godt humør og er god til at samarbejde
  • Er villig til at være udeligger

Om stillingen

Du kommer med ud på store projekter, som vi udfører i hele landet. Vi har en kompetent projektstyring og en rigtig dygtig egenproduktion, som du bliver en del af. Du kommer til at få mange varierende opgaver og kan komme til at arbejde på alt fra supermarkedsbyggeri, fastfood-restauranter, erhvervsbyggeri, kontorbygninger, boligbyggeri, slagterier, varmeværker og meget mere!

Om Erling Jensen

Vi går på arbejde for at sikre sund fornuft i byggeriet. Efter 40 år i byggebranchen har vi både erfaringen, hovederne og hænderne til at styre store byggeprojekter i mål. Vores tilgang er altid, at vi ikke skal gøre tingene sværere, end de her. Det er vigtigt for os, at der er tillid i vores arbejde. At kunderne stoler på os, og at vi stoler på hinanden. Hos os er sammenholdet i højsædet, både blandt vores egne medarbejdere og til vores samarbejdspartnere. Vi brænder for det gode håndværk, og tager derfor en del lærlinge ind, så vi også i fremtiden har masser af folk med hænderne rigtigt skruet på.

Vi tilbyder en rigtig god arbejdsplads og varig ansættelse for den rigtige!

Lyder det som noget for dig, så tag fat i os snarest muligt. Gerne til vores mail entreprenor@erlingjensen.dk eller på telefon 96 70 17 70. Du er også velkommen til at kigge forbi kontoret.

Hos os er aflønningen sædvanligvis på akkord, så du kan komme til at tjene en højere løn en normal timeløn.

Vi glæder os til at høre fra dig!